SAGEN KORT: Protesterne mod Gazakrigen og mod Israel på USAs eliteuniversiteter som Columbia i New York har vakt voldsomt postyr på det seneste. I en leder i Weekendavisen kritiserede kulturredaktør Kathrine Tschemerinsky i sidste uge bevægelsen for dogmatisme og ideologisk renhedstænkning. Hos Politiken opfattede kronikredaktør Marcus Rubin modsat protesterne som et sundhedstegn i universitetskulturen. I sin leder roste Rubin de studerendes evne til at se ud over deres egen privilegerede virkelighed, og han betegnede deres politiske engagement som stærkt opmuntrende.

– Du skriver i din leder, at der på et universitet skal være plads til »en debat, der gør alle klogere«. Protesterne på eksempelvis Columbia fremstår meget ensidigt propalæstinensiske og antiisraelske. Endda i en grad, så prominente propalæstinensiske aktivister som Norman Finkelstein og Ahmed Fouad Alkhatib har kritiseret bevægelsen. Hvordan mener du, at den nuværende protestbevægelse på de amerikanske universiteter gør os alle klogere?

»Jeg synes, at debatten i sig selv er vigtig. Jeg synes, det er forkert, hvis der er antisemitiske udsagn eller hadtale. Mit indtryk er, at det, der foregår på de amerikanske universiteter, er meget mere nuanceret, end hvad man får indtryk af på sociale medier. Når man hører fra folk, der har tilbragt tid på de amerikanske campusser, får man indtryk af en ret nuanceret bevægelse. Som rummer brodne kar ligesom alt muligt andet, men som også rummer reel debat. Og som er propalæstinensisk. Det er jo i sig selv ikke forkert at være propalæstinensisk, ligesom det ikke er forkert at være proisraelsk. Men jeg synes, det gør folk klogere at drøfte de her store emner. Det handler om værdipolitik. Det handler om, hvilken verden vi gerne vil leve i. Det handler ikke bare om, hvordan man bliver advokat eller lignende.«

– Weekendavisens USA-korrespondent, Markus Bernsen, rapporterede i sidste uge fra teltlejren på Columbia. Han kunne blandt andet berette, at protestbevægelsen visse steder forsøger at udelukke zionistiske studerende fra området. Strider det ikke mod selve formålet med et universitet at forsøge at udelukke meningsmodstandere på den måde?

»Selvfølgelig. Men det er jo kun en del af bevægelsen, som jeg har forstået det. Der er også dele af protestbevægelsen, der arbejder for at få zionister ind, og som hiver antisemitiske skilte ned og så videre. Så som alt muligt andet er det en meget broget bevægelse, som vækker store følelser på grund af alt det, der foregår i Gaza. Men selvfølgelig skal man tillade zionister at komme ind, og man skal tale med dem. Ellers er det jo meningsløst.«

– Mange har problematiseret de antisemitiske aspekter af protesterne. I din leder nævner du dem kun i en sidebemærkning, hvor du skriver, at »det selvsagt er helt uholdbart, at jødiske studerende på blandt andet Yale har følt sig truet og intimideret af protesterne«. Der findes blandt andet billeder af Hizbollah-flag på campus, og en af lederne af protestbevægelsen på Columbia har sagt, at zionister fortjener at dø. Negligerer du ikke det antisemitiske aspekt af protesterne?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, at bevægelsen som sådan er antisemitisk. Det antisemitiske er forkasteligt og skal fjernes, og mit indtryk er da også, at det bliver fjernet, så meget det nu er muligt. Jeg synes ikke, at jeg negligerer det, men jeg synes godt, man kan have en debat om protesterne, der ikke handler om antisemitisme, men om den værdidebat, som protesterne er udtryk for.«

– Hvordan vurderer du, hvor meget antisemitismen fylder i protestbevægelsen? Det kan jo være svært at bedømme udefra.

»Jeg er jo ligesom dig bundet af det, jeg kan se. Jeg befinder mig ikke selv fysisk i New York. Jeg synes, det virker, som om de stødende ting og de antisemitiske ting, der kommer frem, bliver blæst op i medierne. Det betyder ikke, at de ikke findes. Krigen har helt sikkert skabt en bølge af antisemitisme, som er stærkt bekymrende. Både i Danmark og USA og resten af verden. Men jeg synes ikke, jeg har noget grundlag for at sige, at bevægelserne på de amerikanske universiteter samlet set er antisemitiske.«

– Protestbevægelsen er ikke kun rettet mod Gazakrigen, men også mod zionismen som sådan. Den antizionistiske bevægelse kæmper for at opløse Israel. Er det ikke problematisk at forsøge at delegitimere en stat på den måde?

»Jo, det synes jeg. Men jeg tror ikke, at bevægelsen er antizionistisk som sådan. Jeg tror, at den primære driver er krigen i Gaza snarere end zionismen, selvom jeg er med på, at tingene ofte bliver blandet sammen. Men ja, jeg synes også, at det er stærkt problematisk at delegitimere en stat.«

– Ser du ikke noget problematisk ved at stemple zionismen som en ideologi, der pr. definition skal bekæmpes?

»Jeg er ikke personligt antizionist, og jeg synes selv, det er forkert at blande tingene sammen og sige, at man er imod zionisme, fordi man er modstander af det, der foregår i Gaza. I det omfang, at protestbevægelsen mod krigen i Gaza bliver til ren antizionisme, er det problematisk.«

– Er der ikke en fare for at bagatellisere de antisemitiske aspekter ved for eksempel at sige, at det bare drejer sig om få personer? Hvornår bliver den slags så omfattende, at det udgør et reelt problem?

»Det er svært at finde en matematisk beregning for, hvornår noget er for meget. Men det er for meget, hvis den grundlæggende stemning er sådan, at protesterne primært er rettet mod jøder, eller at de primært er rettet mod zionismen snarere end krigen i Gaza og forsøget på at få afsluttet dén konkrete del af konflikten.«

Læs Weekendavisens interviews om aktuel kulturdebat i serien Spurgt.